Meget basal ultralydsfysiologi.
Ultralydsbilledet
dannes ved at ultralydstransduceren sender ultralydsbølger ind i kroppens væv.
De forskellige vævsstrukturer vil reflektere disse
bølger i varierende omfang. Således vil vand stort set lade alle bølger gå igennem
uden refleksion, knoglevæv vil reflektere alle bølger, andet væv et sted
imellem disse yderpunkter. Ultralydstransduceren modtager signalerne retur fra
vævet og sender disse til en computer i ultralydsapparatet som danner et to-dimensionelt billede på skærmen, blandt andet ud fra tidsforsinkelsen af de indkomne signaler. Dette billede kan
betragtes som et snit ned i vævet. Tykkelsen af snittet er smallere end
transducerens bredde oftest kun få mm. afhængigt af
transduceren. Billedets bredde på skærmen svarer til transducerens lange
side og er oftest 3-8 centimeter. Dybden af billedet kan varieres.
Valg af scanningsfrekvens og transducer
Scannningdybden afhænger i øvrigt af scanningsfrekvens, idet scanning med lav
’frekvens’ (2-6 Megaherz (Mhz))
trænger dybere ind i vævet. Til gengæld vil scanning med en høj frekvens (8-15Mhz)
danne et ’bedre’ billede af de overfladiske hudnære
strukturer.
Understående
skema skitserer groft sammenhængen imellem dybde af scanning og frekvens.
|
Scanningsdybde
(cm) |
Optimal
frekvens (Mhz) |
|
0-2 |
10-18 |
|
2-5 |
7-12 |
|
5-8 |
5-8 |
|
8-15 |
3-6 |
De fleste
moderne transducere har mulighed for valg af forskellige scanningsfrekvenser,
dog således at ingen transducer kan dække hele spektret fra f.eks. 3-15 MHz.